Vores første ESG rapport er her!
Velkommen til en milepæl i KAFFKAs historie. Vi er stolte over at offentliggøre vores allerførste ESG-rapport, som er vores dokumentation på en ansvarlig virksomhedsførelse. I denne rapport deler vi vores fremskridt og visioner inden for miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed.
Hvad finder du i rapporten?
Miljøinitiativer: Lær om vores tiltag for at reducere CO2-emissioner og vores mål om at kortlægge vores klimaaftryk i alle dele af forretningen.
Social ansvarlighed: Se, hvordan vi støtter inklusion og diversitet på arbejdspladsen og bidrager til vores lokalsamfund.
Ledelsesforpligtelser: Læs de skridt, vi tager for at sikre gennemsigtighed og etik i vores ledelse og forretning.
Vores planer for fremtiden
Vi er ikke færdige endnu – denne rapport markerer starten på en løbende rejse mod at forbedre os som virksomhed på ESG-området. Læs om vores kommende mål, herunder vores planer om at indarbejde scope 3-emissioner og forstærke vores initiativer inden for cirkulær økonomi.
ESG-rapport 2024
Vores første ESG-rapport
Hos KAFFKA er vi drevet af en vision om at forene forretningsmæssig succes med vores ESG-arbejde. Vores første ESG-rapport er et konkret udtryk for denne vision og en baseline for vores fremtidige indsatser. I rapporten deler vi åbent og ærligt om vores præstationer og udfordringer inden for miljø og klima, social ansvarlighed og etisk ledelse.
Bæredygtighedsindsatser
Miljømæssige initiativer: Vi beskriver vores miljøstrategier, herunder hvordan vi adresserer direkte og indirekte miljøpåvirkninger. Vores indsatser omfatter alt fra energieffektivisering og reduktion af affald til større projekter som udskiftning af diesel- og benzinbiler med elbiler og optimering af vores ressourceforbrug. Vi rapporterer om konkrete mål for at kortlægge og reducere vores klimaaftryk.
Social ansvarlighed: Her fremhæver vi vores forpligtelse til at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø samt vores indsats for at påvirke det lokale samfund positivt. Vi rapporterer om vores diversitet og inklusion, og hvordan vi støtter lokalsamfundet gennem forskellige initiativer og partnerskaber.
Ledelsesansvar: Rapporten gennemgår vores forpligtelser til etisk ledelse og transparente forretningspraksisser. Vi forklarer, hvordan vi i den nærmeste fremtid vil udarbejde en Code of Conduct, så vi internt og eksternt viser hvad vi står for og hvordan vi agerer som virksomhed.
Fremtidige mål og vores løfte
Vi er bundet af et løfte om kontinuerlig forbedring. Rapporten skitserer vores mål for de kommende år, herunder udvidelsen af vores rapportering til at omfatte scope 3-emissioner, som vil give os et mere fuldstændigt billede af vores samlede miljøpåvirkning, specielt i forhold til indirekte emissioner som varekøb og medarbejderpendling.

Involver dig og giv feedback
Vi opfordrer alle vores stakeholders til at engagere sig i vores rejse mod øget ansvarlighed. Læs vores fulde ESG-rapport for at forstå omfanget af vores indsats og de skridt, vi tager for at udvikle os i en positiv retning. Din feedback er uvurderlig for os, da den hjælper os med at reflektere over vores arbejde og videreudvikle vores praksis.
Download vores ESG-rapport her
Følg os for løbende opdateringer om vores grønne rejse her på hjemmesiden eller på vores LinkedIn

Stort udvalg af ESG-ansvarlige produkter
Tøj, gaver og reklameartikler er en del af vores hverdag. Men virkeligheden er, at de er dårlige for vores planet. Hos KAFFKA vil vi gerne ændre måden, vi køber ind på – det gør vi blandt andet gennem vores ESG-arbejde, så vi altid kan tilbyde dig de helt rigtige produkter. Det synes vi, er det mest ansvarlige.
Hos KAFFKA kan du vælge ESG-venlige produkter, uanset hvad du er på udkig efter. Vi har et stort udvalg af både reklameartikler, firmagaver samt profilbeklædning (link til de forskellige ESG-venlige produkter).
Reklameartikler der rimer på ESG
Hos KAFFKA er størstedelen af vores reklameartikler valgt ud fra et ESG-perspektiv. Det giver mest mening for dig og miljøet. I vores udvalg af reklameartikler finder du både økologiske, genanvendelige og bionedbrydelige produkter i forskellige miljøvenlige materialer. Det er blandt andet reklameartikler, der er lavet af genanvendte plastikflasker, genanvendt polyester, stål og aluminium eller som har sparet litervis af vand i produktionen.
Med ESG-venlige reklameartikler kan du promovere dit brand via produkter, der stemmer overens med jeres CSR-profil. Det er branding, der giver mening, og så rimer det endda på ESG.
Hos KAFFKA er vi ikke bange for at stille krav
For at kunne tilbyde de mest ESG-venlige beklædningsgenstande med mindst mulig miljøpåvirkning har vi brug for producenter, der tænker innovativt og gentænker de konventionelle processer.
Hos KAFFKA stiller vi krav til vores leverandører i forhold til vores ESG-arbejde. Vi forventer at producenternes ypperste opgave og primære fokus vil være på en ansvarlig produktion, som går hånd i hånd med ESG.
Der er enormt mange parametre at forholde sig til i en tøjproduktion der skal forholde sig til vores ESG-arbejde, men et sted, der særligt kan optimeres i tøjproduktionen, er måden, hvorpå tekstilerne indfarves. Processen bruger som bekendt kemiske opløsninger og store mængder vand.
Vores mest populære ESG-venlige reklameartikler
Her kan du se et udvalg af vores mest solgte ESG-venlige reklameartikler.
ESG-venlige produkter: Hvad skal du kigge efter?
Vil du gerne være med i vores ambition om at reducere CO2 for en grønnere planet? Så skal du blandt andet se på produktets CO2-aftryk. Men hvad er det helt præcis, du skal kigge efter? Det kan du blive klogere på herunder.
- CO2-aftryk i kg: Dette viser den beregnede indikation af produktets CO2-aftryk gennem hele livscyklussens fem faser (udvinding af råmaterialer, emballage, transport, energiforbrug og bortskaffelse).
- Liter vand sparet: Se, hvor mange liter vand produktet sparer under produktionen.
- GRS/RCS-logo: Sikrer, at de materialer, der anvendes i produktet, er ægte genanvendte.
- FSC-certifikat: Garanti for at papir, træ og bambus forvaltes under hensyn til miljøet.
- AWARE: Sikker teknologisk sporbarhed af de genanvendte materialer, der anvendes i produktet.
Vores leverandører
Hos os prioriterer vi vores ESG-arbejde højt i alt hvad vi gør. Vi forstår vigtigheden af at levere pålideligt og troværdigt niveau af kvalitet i alle vores produkter.
Hos KAFFKA er vores ESG-rapport blevet et værdifuldt og fundamentalt redskab for os. Vi er dedikerede til at levere kvalitetsprodukter og -tjenester, der lever op til vores kunders forventninger og behov. For at sikre, at vores påstande og løfter er troværdige og holdbare, gennemgår vi en omhyggelig proces for udvælgelse af vores partnere, så de lever op til en række certifikater som OEKO-TEX, FSC, Global Recycled Standard, GOTS certification eller EU ecolabel.
Kriterier for valg af leverandører
Vi har en lang række af samarbejdspartnere, som vi er meget stolte af. Vi ser vores partnerskaber med XD Connect og ID Identity som værende fuldstændige essentielle og nødvendige i forhold til vores ESG-arbejde. Disse to virksomheder går forrest, når det gælder ESG, hvor begge virksomheder besidder en lang række certificeringer.
Vi har udvalgt disse partnere på grund af deres ekspertise, pålidelighed og evne til at imødekomme vores kunders specifikke behov, samt tanke på ESG. Gennem vores partnerskab med XD Connect og ID Identity er vi sikre på, at vi kan levere reklameartikler og profilbeklædning, der ikke kun opfylder vores egne høje standarder, men også bidrager til vores kunders succes og brandværdi.
Vi er stolte over vores partnerskaber og vil fortsætte med at stræbe efter kvalitet i alle aspekter af vores forretning især med hensyn til vores ESG-arbejde. Sammen med XD Connect, ID Identity og andre leverandører er vi dedikerede til at levere fremragende produkter, der hjælper vores kunder med at skille sig ud på markedet og opnå deres mål.
Certifikater
… er din tryghed og garanti for, at du investerer i produkter, der også støtter dit ESG-arbejde.
Når det kommer til tøjproduktion, kan man kigge mod den københavnske virksomhed Neutral®, som er en af de markedsledende producenter inden for produktion af tøj til B2B-segmentet.
Neutral® har dybdegående erfaring inden for tekstilindustrien og har aktivt udfordret det konstante pres for lavere priser – som ofte går ud over naturressourcer og menneskeliv. Ved at følge internationale bæredygtighedsstandarder, der strækker sig over hele forsyningskæden, har Neutral® forpligtet sig på at sikre de højeste sociale, etiske og miljømæssige standarder inden for tøjproduktion.
Produkterne fra Neutral® er fremstillet af 100% økologisk bomuld, der er GOTS-certificeret (Global Organic Textile Standard). Denne certificering anses internationalt som den førende standard inden for forarbejdning af tekstiler lavet af økologiske fibre. Hos Neutral® går bæredygtighed hånd i hånd med kvalitet og ansvarlighed.
Gå på opdagelse i vores ESG-ansvarlige univers
Hør mere om vores ansvarlige produkter
Vil du gerne vide mere om, hvordan vi er bæredygtige, eller vil du gerne have et tilbud på et eller flere af vores bæredygtige produkter? Udfyld vores kontaktformular, og vi kontakter dig inden for 24 timer.